Jeg er trukket i arbejdstøjet og er begyndt at indøve de 2 teknikker og de 6 øvelser, som vi lærte på vores første ABR-kursus. Py ha - det er svært og kræver dyb koncentration, men jeg skal nok lære det. Heldigvis er Carsten til stor hjælp, for han husker så godt. Men det er bestemt ikke noget, som man lærer på en formiddag, så jeg har brug for arbejdsro. Og det er bestemt svært for mig, når der er tusindvis af andre ting, der også skal gøres i en storfamilie med 4 børn.

Vi kan mærke på Anton, at der sker noget med ham, når vi laver ABR. Han kan for det meste godt lide det, og bliver dejligt afslappet og træt. Ind imellem brokker han sig også lidt over det. Jeg tror, at han kan mærke at der sker noget i hans krop. En anden måde vi kan mærke det på. er at han har været meget sensitiv, og er begyndt at vågne op kort tid efter, at han er blevet puttet. Lidt irriterende for han plejer at sove hele natten. Men det er også et godt tegn, har jeg læst mig til, da det fortæller at han tager flere ting ind, og at det udvikler.

Ellers har vores weekend stået i oprydningens tegn. Vi er ved at lave et rum til Anton, hvor vi kan træne ABR, og hvor alle hans andre ting kan være. Et sted hvor vi kan lukke døren, høre beroligende musik, og lukke andet støj ude.

Og så blev det jo også 1. december og 1. søndag i advent, så lidt julehygge, julepynt og nissegaver har der også sneget sig ind.