Helle´s blog

En blog om hverdagslivet med min skønne familie og specielt vores mindste søn Anton. Om hans historie og kamp for livet. Om kampen for udvikling og de udfordringer, der følger med. Om tanker, frustrationer, sorger og glæder. Om hverdagslivet med et handicappet barn.

ABR

ABR står Advanced Biomechanical Rehabilitation. ABR er en forholdsvis ny metode, der kan være med til at forbedre de grundlæggende kropslige strukturer. Disse strukturer kaldes fascia/bindevævshinder, og de er nødvendige for at opretholde den kropslige sundhed og balance.

Selve metoden har til formål at påvirke og genoprette bindevævet og glatmuskulaturen. Ved at dette bliver genoprettet og normaliseret i barnets krop skaber det grobund for videre motorisk udvikling. Det styrker endvidere barnets udviklingspotentiale på andre niveauer.

ABR- er en meget blid form for massage. Det består af en række specielt udviklede teknikker, hvor man ved hjælp af håndklæder, puder, pladevat og bolde udfører nogle meget blide tryk på udvalgte steder af kroppen. Det kræver fra 1-3 timers arbejde om dagen at give barnet denne form for terapi, og det er primært forældre og hjælpere til det enkelte barn, som er blevet undervist i det, og udfører det. Barnet kan sove mens man laver terapien. Derudover er det muligt at bruge en speciel maskine (ABR-maskinen) som også kan lave trykkene, f.eks. om natten når barnet sover.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar