Helle´s blog

En blog om hverdagslivet med min skønne familie og specielt vores mindste søn Anton. Om hans historie og kamp for livet. Om kampen for udvikling og de udfordringer, der følger med. Om tanker, frustrationer, sorger og glæder. Om hverdagslivet med et handicappet barn.

mandag den 6. januar 2014

3 års fødselsdag


Så blev det Antons fødselsdag - 3 år wauh! Som tiden dog går. Men jeg husker nu stadig den tid med graviditeten. fødsel, neonatal, kuvøse, overvågningsapparater, hvide kitler, angst, hjerneskade mm.  MEGET MEGET tydeligt. Jeg synes tiden omkring Antons fødselsdag er hård, og i år var ingen undtagelse - gad vide om man nogen sinde kommer over det????

Nå men dagen var jo også meget fantastisk, fordi Anton blev 3 år, og det var der ikke mange, der troede at han blev,  i de dystre stunder på neonatalafdelingen. Så han minder os også om, den lille fighter, at han gerne vil livet og os. TAK Anton - vi er dig dybt taknemmelig for, at du er i vores liv, selvom det til tider har været en meget hård rejse.

Anton nød sin 3-års fødselsdag og al den ramasjang, som det medfører. Det var tydeligt, at mærke på ham at denne dag var noget særligt, ligesom juleaften var. Og han nåede da også at give den max. gas overfor bedsteforældrene, og grine sit klukkende grin. Hvor jeg dog elsker det grin - det gør mig så godt, og jeg bliver så glad i låget :-)






Ingen kommentarer:

Send en kommentar