A trip down memory lane

Det er 3 år siden at disse billeder blev taget. Januar måned er en hård måned at komme igennem, for der er så mange stærke minder forbundet med denne måned. Desværre nogle der har sat sig dybe spor i mit indre. Jeg er dybt taknemmelig for, at den forfærdelig tid på neonatal forlængst er ovre, og at jeg har Anton ved    min side...                                                                                                                                                          

3 års fødselsdag

Så blev det Antons fødselsdag - 3 år wauh! Som tiden dog går. Men jeg husker nu stadig den tid med graviditeten. fødsel, neonatal, kuvøse, overvågningsapparater, hvide kitler, angst, hjerneskade mm.  MEGET MEGET tydeligt. Jeg synes tiden omkring Antons fødselsdag er hård, og i år var ingen undtagelse - gad vide om man nogen sinde kommer over det????

Nå men dagen var jo også meget fantastisk, fordi Anton blev 3 år, og det var der ikke mange, der troede at han blev,  i de dystre stunder på neonatalafdelingen. Så han minder os også om, den lille fighter, at han gerne vil livet og os. TAK Anton - vi er dig dybt taknemmelig for, at du er i vores liv, selvom det til tider har været en meget hård rejse.

Anton nød sin 3-års fødselsdag og al den ramasjang, som det medfører. Det var tydeligt, at mærke på ham at denne dag var noget særligt, ligesom juleaften var. Og han nåede da også at give den max. gas overfor bedsteforældrene, og grine sit klukkende grin. Hvor jeg dog elsker det grin - det gør mig så godt, og jeg bliver så glad i låget :-)

Vær velkommen 2014

Jeg vil ønske jer alle et rigtig godt og lykkebringende nytår. Det er snart MEGET MEGET længe siden jeg har skrevet her på bloggen. Jeg beklager meget, og vil spare jer for alle undskyldningerne, og fortælle at et af mine nytårsfortsættere er, at opdatere lidt mere....! Så må vi se, hvor længe det holder.....! Og hellere glæde sig over det jeg får lavet, end at gå og ærgre sig over det jeg ikke får lavet - et motto jeg øver mig i at bruge de dage, hvor tingene ikke går som man havde regnet med.

Ved nytårstide er det tid til at gøre status. 2013 var et fantastisk år med mange højdepunkter. Det største var, da Anton grinede for aller første gang i sit liv i september måned, og siden er han fortsat med jævne mellemrum, og
underholder os med sit klukkende grin. Et andet stort højdepunkt var, da vi ENDELIG langt om længe fik bevilliget hjemmetræning, som de første i Slagelse Kommune. Det var en meget stor dag for os. Forud havde vi kæmpet en massiv kamp med systemet for at få det igennem, og endelig lykkedes det. Derudover kan jeg nævne, at Anton stille og roligt udvikler sig i sit helt eget tempo, og elsker at være her, trods alle hans udfordringer. De dårlige ting i 2013 - nej, det har jeg fortrængt. Det er alligevel ikke værd at bruge tid på. At vi så alligevel og stadigvæk må bruge en masse tid på administrative ting ved at have at handicappet barn, - ja det er en anden snak, som jeg måske vil skrive lidt om en dag, når jeg skal have luft.

Vi glæder os til at tage fat på 2014. Vi har holdt en god og velfortjent juleferie fra hjemmetræningen, og det har været skønt for alle parter. Og vi har nydt det. Det mærkes også tydeligt på Anton, at han har gavn af ferie, og vi kan tydeligt mærke, at han også udvikler sig af at have ferie. Det har været spændende for ham med julen. Han har nydt julen, juletræet, julelysene, gaverne, sammenkomster, juleguf, mad og ikke mindst nytår. Nu ser vi frem til at hverdagen igen indfinder sig med ABR, Temprana og ABM. 

Temprana og ABM er kommet på vores hjemmetræning sammen med ABR, og det er vi super glade for. Jeg skal nok komme nærmere ind på hvad Temprana og ABM er for noget på et senere tidspunkt. 

Men inden vi kommer for godt igang har vi lige en 3 års fødselsdag, der skal fejres.......!