ABR begynder at virke - yes!!!

Undskyld til dem der følger med her på bloggen, at det snart er meget meget lang tid siden jeg har opdateret herinde. Jeg har bare haft og har stadig SINDSYGT TRAVLT.........! Men det regnede jeg med at I fandt ud af.

Der er sket mange ting siden sidst, og det bedste er at der er mange fremskridt hos Anton :-) ABR er begyndt at virke og løsner op i Antons spændte krop, og han er knap så sensitiv mere. Anton er f.eks. begyndt at kunne sove i barnevogn udenfor - noget som han aldrig er kunnet. Han er også blevet bedre til at kunne køre i bil. Før reagerede han med at være meget anspændt og ked af det. Vi har også fået mere kontakt med Anton, og han pludrer rigtig meget, og han er blevet mere social. Hans hovedkontrol er også forbedret, og han arbejder nu bevidst med sit hoved. Han smiler mere og blevet mere glad. Vi har markant flere gode end dårlige dage, og inden vi startede hjemmetræningen havde vi flere dårlige end gode dage. Jeg er bare så glad, for jeg kan se at det virker, og det giver motivation til at fortsætte......!

Derudover skal vi snart igang med noget nyt. Vi har nemlig fået lov til at kombinere ABR med en anden metode, der hedder temprana refleksterapi. Temprana er sammensat af forskellige målrettede og individuelt planlagte refelksterapimetoder som ansigts-, neuro-fod-, og neuro-håndflekterapi, som er specielt skræddersyet til Anton.

Et program som skal udføres hver dag i ca 1 t. 15 min. Vi har haft en forundersøgelse af Anton, hvor det er blevet vurderet, at hans fysisk/psykisk velbefindende, balance, indlæring, syn/hørelse og kommunikation kan forbedres. Vi glæder os meget til at komme på kursus i det, og håber at det udvikler Anton i en positiv retning.

En anden ting der er sket siden sidst, er at jeg fået en ekstra hånd, i form af en barnepige, der kommer og tager sig af Anton nogle dage om ugen, samt efter behov. Det har været en længerevarende proces, at erkende at jeg har brug for hjælp til at håndtere den opgave, som jeg har fået. Det er rigtig dejligt, at få den hjælp, og have tid til at tage sig af de store børn, og ikke mindst alle de huslige gøremål, der er i en stor familie.

Jeg har stadig meget at se til, og det bliver jeg formentlig ved med at have i lang tid. Men tingene er kommet mere i balance, og jeg er knap så stresset mere, og det at Anton udvikler sig så fint, og er nysgerrig og glad for livet er en stor drivkraft, for alt det vi går og gør.

Rigtig god sommer - til vi ses igen......!