Sommerferie succes

Hvor har vi dog haft en skøn sommerferie!!! Vi er for nylig hjemkommet fra en dejlig uge i sommerhus ved Marielyst på Falster. Det har været skønt at komme hjemmefra, og slappe af, for jeg er desværre ikke så god til at slappe af i mit eget hjem. Der er altid en tøjvask, lidt oprydning, lidt støvsugning osv....! Og så er der jo hjemmetræningen - det skal jo også passes.

Jeg havde faktisk planlagt for et stykke tid siden, at jeg jo nok liiige kunne lave 2 timer hver dag, selvom vi var på ferie. Men efter nærmere overvejelse og efter hvad jeg havde hørt fra andre garvede og erfarne forældre, der også hjemmetræner, besluttede jeg mig for at lade være. En uge går jo nok, og det er jo også vigtigt at holde ferie. 

Faktisk havde jeg gået og frygtet lidt at skulle på ferie, fordi Anton er så sensitiv. Og det at skulle i mødekomme 4 børns forskellige behov er svært, specielt når den ene er handicappet og meget sensitiv. Men nogen gange går tingene bedre end forventet, og det må man bestemt sige, at denne ferie har gjort.

Selve det at køre i bil er gået rigtig godt. Anton har været ked af det , men accepterede det gradvist jo flere gange han prøvede det. Så har vi været på mange ture ned til byen og til stranden. Vi valgte at tage Antons barnevogn med, og det viste sig at være en rigtig beslutning. Han nød at ligge i sin barnevogn og være afskærmet, og kom så på op på vores skød, når vi havde mulighed for at sidde ned. Så det blev til en del is, hvilket Anton godt kan lide. Derudover var vi på to længere ture i Knuthenborg Safaripark og Middelaldercentret Falster, hvilket også gik over al forventning. Og når vi kom hjem til sommerhuset gik det også fint. Den dag vi havde været i Knuthenborg var han en smule overstimuleret, men slet ikke så meget så det gik ud over nattesøvnen.

Så det var vores bedste ferie med Anton til dato. Og jeg fik god læring med mig, idet Anton også udviklede sig i ferien uden ABR. Lærdom som jeg kan tage med mig videre frem......!

ABR begynder at virke - yes!!!

Undskyld til dem der følger med her på bloggen, at det snart er meget meget lang tid siden jeg har opdateret herinde. Jeg har bare haft og har stadig SINDSYGT TRAVLT.........! Men det regnede jeg med at I fandt ud af.

Der er sket mange ting siden sidst, og det bedste er at der er mange fremskridt hos Anton :-) ABR er begyndt at virke og løsner op i Antons spændte krop, og han er knap så sensitiv mere. Anton er f.eks. begyndt at kunne sove i barnevogn udenfor - noget som han aldrig er kunnet. Han er også blevet bedre til at kunne køre i bil. Før reagerede han med at være meget anspændt og ked af det. Vi har også fået mere kontakt med Anton, og han pludrer rigtig meget, og han er blevet mere social. Hans hovedkontrol er også forbedret, og han arbejder nu bevidst med sit hoved. Han smiler mere og blevet mere glad. Vi har markant flere gode end dårlige dage, og inden vi startede hjemmetræningen havde vi flere dårlige end gode dage. Jeg er bare så glad, for jeg kan se at det virker, og det giver motivation til at fortsætte......!

Derudover skal vi snart igang med noget nyt. Vi har nemlig fået lov til at kombinere ABR med en anden metode, der hedder temprana refleksterapi. Temprana er sammensat af forskellige målrettede og individuelt planlagte refelksterapimetoder som ansigts-, neuro-fod-, og neuro-håndflekterapi, som er specielt skræddersyet til Anton.

Et program som skal udføres hver dag i ca 1 t. 15 min. Vi har haft en forundersøgelse af Anton, hvor det er blevet vurderet, at hans fysisk/psykisk velbefindende, balance, indlæring, syn/hørelse og kommunikation kan forbedres. Vi glæder os meget til at komme på kursus i det, og håber at det udvikler Anton i en positiv retning.

En anden ting der er sket siden sidst, er at jeg fået en ekstra hånd, i form af en barnepige, der kommer og tager sig af Anton nogle dage om ugen, samt efter behov. Det har været en længerevarende proces, at erkende at jeg har brug for hjælp til at håndtere den opgave, som jeg har fået. Det er rigtig dejligt, at få den hjælp, og have tid til at tage sig af de store børn, og ikke mindst alle de huslige gøremål, der er i en stor familie.

Jeg har stadig meget at se til, og det bliver jeg formentlig ved med at have i lang tid. Men tingene er kommet mere i balance, og jeg er knap så stresset mere, og det at Anton udvikler sig så fint, og er nysgerrig og glad for livet er en stor drivkraft, for alt det vi går og gør.

Rigtig god sommer - til vi ses igen......!

Nogen jeg elsker....

Nogen jeg elsker er afhængig af mig på måder, du aldrig vil forstå.

Nogen jeg elsker lider den smerte og den udfordring at knuse mit hjerte og forny min ånd på samme tid.

Nogen jeg elsker er ude af stand til at tale sin egen sag for ting,som de fleste af os tager for givet.

Nogen jeg elsker vil aldrig have de muligheder, som ethvert barn skal have.

Nogen jeg elsker behøver ubetinget kærlighed og støtte, når jeg er væk - det skræmmer mig ind til marven.

Nogen jeg elsker møder skam, stereotype reaktioner og fordomme ved enhver lejlighed, fordi de ser, handler og lærer anderledes end andre.

Nogen jeg elsker har behov der kræver, at jeg tillader udenforstående at have magt og input i områder, der bør være min alene at opfylde.

Nogen jeg elsker vil fortsætte med at behøve mig for alt i livet, længe efter at andre børn er i stand til at tage vare på sig selv.

Nogen jeg elsker har behov, som kræver mere tid og energi, end jeg har at give.

Nogen jeg elsker, har behov, der er den drivende kraft bag de store beslutninger min familie gør.

Nogen jeg elsker har ændret mig på måder, jeg aldrig vil være i stand til at beskrive.

Nogen jeg elsker har lært mig om kærlighed og om de virkelig vigtige ting i livet...