Et lille pip herfra

Uh ha - hvor det dog irriterer mig, at jeg ikke får skrevet noget mere på min blog. Havde sat mig selv som mål, at jeg skulle skrive minimum en gang om ugen! Må bare erkende, at det kan jeg slet ikke nå, for der er andre ting, der har en højere proiritet. Jeg har besluttet med mig selv, at jeg IKKE vil have dårlig samvittighed over det - der er masser af andre områder, hvor jeg slås med den dårlige samvittighed.

Men en anden god og vigtig ting er, at det går rigtig godt med det her ABR. Jeg får hver dag lavet hele programmet på Anton, som er på 1 1/2 - 2 timer om dagen, og det gælder også i weekender og ferier (ferie - hvad er det for noget!!!) Det er rigtig godt, for i starten kunne han ikke kapere ret meget, og på et tidspunkt måtte vi nøjes med 5 min i timen, fordi han blev ked af det og brokkede sig. Nu har han vænnet sig til det, og nyder det ligefrem, og falder oftest i søvn. Sidst vi var på kursus (i starten af februar), fik vi ligeledes en ABR-maskine med hjem. Det er en maskine, hvor der sidder nogle puder på, som man sætter på Anton, og som laver helt små tryk. Altså den samme teknik, som ved selve ABR, men ikke lige så dybdegående. Det har også taget lidt tid for Anton, at vænne sig til den. Men nu går det så godt, at han har den på hele natten, og ind imellem også i løbet af dagen. Så han får rigtig meget ABR, og det er dejligt.

Nu må man jo endelig ikke tro, at ABR er et quick-fix, og at det nu bare kører derudaf, og at Anton bare udvikler sig. Nej det er en langsommelig proces, hvor det gælder om nu, at få bygget Antons brystmuskulatur og nakkeregion op. Og så derfra kan man begynde at arbejde med en stabil hovedkontrol, og stærke mavemuskler.  Hvis man er mere interesseret i at vide mere om teorien omkring ABR, kan jeg varmt anbefale at kigge nærmere på ABR´s hjemmeside eller hjernebarnets, da jeg ikke er helt skarp i det her.

Men allerede efter 3 måneders ABR, kan vi se en forbedring. Vi kan se at hans bryst, som var meget indsunken, er blevet større. Hans fordøjelse er blevet bedre, og han er blevet bedre til at drikke. Før forslugte han sig meget mere, og døjede med ondt i maven. Han savler ikke så meget mere. Og han er blevet lidt mindre sensitiv, og kan klare kortere køreture, og at være udenfor, uden at han bliver ked af det. Førhen kunne det ødelægge resten af hans dag. Så det er skønt og dejligt med de små skridt. Og det giver en gejsten og motivationen til at fortsætte det store arbejde.

Og vi ser frem til den 26. april, hvor selveste opfinderen af ABR - Leonid Blyum - kommer til Danmark og laver rapport på Anton. Der bliver lavet rapport på børnene 2 gange om året, hvor de bliver fotograferet og optaget i 1-2 timer, og den sammenholder man med den der blev lavet, da man gik igang med ABR. Så det bliver rigtig spændende at se, om den siger det samme, som vi siger, at der er sket forbedringer.